Sammen for idræt, stærk i samvirket

Hæderspriser

I Idrætssamvirket hylder vi hvert år en eller flere af de ildsjæle, der har gjort noget særligt for idrætten i Frederikshavn kommune. Uddelingen sker på baggrund af indstillinger fra medlems foreningerne selv, og der uddeles i alt 3 priser.

Årets ildsjæl/leder m/k

Prisen tildeles en ildsjæl- og eller leder, der har ydet et stort arbejde for sin klub over en længere årrække.

Årets træner m/k

Prisen tildeles en træner, der har ydet en stor indsats for sin klub/forening og- eller for idrætten i Frederikshavn kommune over en længere periode.

Årets unge træner m/k

Prisen “Årets unge træner m/k” tildeles en træner i Frederikshavn Kommune i kategorien 13 – 17 år. Vedkommende skal have ydet en stor indsats for sin klub/forening og eller idrætten i kommunen.

Prisen, som består af et diplom, overrækkes på Idrætssamvirkets årlige generalforsamling direkte til den udvalgte indstillede kandidat. Med prisen følger et beløb på kr. 3 x 1.500. – samt en buket blomster.

Priserne uddeles under afholdelsen af årets generalforsamling- på et ikke fastsat tidspunkt. Ved indstilling, benyt da venligst de dertil formålet indstillingsskemaer.

Det er suverænt Idrætssamvirkets bestyrelse– og eller ad hoc udvalg der udvælger prismodtagerne i de forskellige kategorier, ud fra de indstillede kandidater.

Vedtaget på bestyrelsesmøde den 17 januar 2023

Webbureau ITTP